Findes der noget bedre end en vaffelis en varm sommerdag?
Brostræde IS er essensen af lykkelige barndomsminder bagt sammen til en vaffel med økologisk is og friskpisket flødeskum.
I 100 år har Brostræde IS solgt is og hjemmebagte vafler til lækkersultne helsingoranere og byens besøgende.
Det er den skønne duft af nybagte vafler, sommerstemning i Brostræde og de nostalgiske minder om barndommens is tradition, som folk kommer langvejs fra for at opleve og smage.
Det hyggelige og gamle Havnekvarter danner rammen om butikken. Flagene der vejrer foran butikken og for enden af strædet, kan du se det storslåede Kronborg Slot.
Når solen skinner, kan du nyde din isvaffel på en af vores bænke foran butikken, mens du sludrer med børnene, iagttager byens liv eller nyder en stille stund.
Vi bager vores egne vafler i butikken. En duftende og sprød vaffel i særklasse – bagt efter den oprindelige opskrift, som har været i familiens eje gennem generationer. Kom og se vaffelbageren fremtrylle de lækreste vafler.
Vores sortiment af is er nøje udvalgt efter din efterspørgsel og består udelukkende af økologisk flødeis, sorbetis & iscreme. Uanset hvilken måde du foretrækker din is på, bestræber vi os på at give dig en unik og delikat is oplevelse af høj kvalitet – is og vaffel skal gå hånd i hånd.
Hos Brostræde IS har vi Danmarks bedste personale. Vores fokus er at møde dig i øjenhøjde ved at være nærværende og lyttende til dine ønsker og at gøre os umage – hver dag. Vi har været her i mange år og vi sætter en ære i at være de bedste inden for vores felt. Vores ambition er at være en stjernestund for dig og din familie eller venner.
Mange vil kunne huske en is fra Brostræde som højdepunktet på en tur til Helsingør. Måske skal du og dine børn opleve det samme?
Brostræde IS har en historie, som få andre har.
Gennem tre generationer var butikken ejet af den samme familie. I 2020 valgte Engelbrecht Nielsens børnebørn at afhænde butikken til en anden nordsjællandsk isfamilie, Lise og Linn Bertram, mor og datter.
Lise har gennem 30 år drevet Hornbæk IS, en velrenommeret isbutik i Hornbæk og Linn grundlagde i 2014 isbutik i Gilleleje, som den første i byen med hjemmebagte vafler. I 2016 udvidede Linn med et ishus i Tisvildeleje.
Familien er optaget af at drive stedet videre i den gamle ånd og har genoptaget vaffelbagning i butikken, så du kan dufte de friskbagte vafler og opleve håndværket med en hjemmebagt vaffel rullet i hånden.
Mange vil kunne huske en is fra Brostræde som højdepunktet på en tur til Helsingør. Måske skal du og dine børn opleve det samme?
Brostræde IS har en historie, som få andre har.
Brostræde 2G st, 3000 Helsingør
CVR: 43809245
(+45)22622545
© 2021 – Brostræde Is
Designet af [ kenneth-billekop.dk]